Nyt tårn stopfodres..................
Overalt i verden bruges den mest avancerede teknologi til at styre flytrafikken – men på ét område sker det på en næsten ubegribeligt ”gammeldags” facon: Nemlig ved at notere flyenes data på et lille stykke papir, en såkaldt strip, der afleveres fra flyveleder til flyveleder, efterhånden som flyet bevæger sig i luften og nærmer sig landing.
Gammelt system skiftes Københavns Lufthavn bliver blandt de få kontroltårne i verden, hvor det gamle ”papirsystem” er skiftet ud med den mest avancerede teknologi – og det er bare ét af mange teknologiske fremskridt, Københavns Lufthavn og Navair gør fra 2007, når den nye kontrolcentral og det nye kontroltårn tages i brug. ”Udfordringen er kolossal, for nok er papir gammeldags, men det er også det letteste og sikreste. Ingen af de moderne håndholdte computere er rigtigt slået an, for det er lettere at bruge papir, og det samme problem slås vi med.” siger Mikael Ericsson, programleder i Naviair. Kontrollen med al flytrafik i Danmark – og omkring Københavns Lufthavn – er delt mellem mange mennesker, instanser og niveauer. Når et fly flyver ind i dansk luftrum registreres det på en strip – et stykke papir – i Naviair med angivelse af blandt andet flynummer, rute og selskab. Efterhånden som flyet passerer gennem flere sektorer i dansk luftrum, afleveres flyet fra flyveleder til flyveleder, alt efter hvem der har ansvaret for den enkelte sektor. Disse flyveledere sidder alle i Naviairs kontrolcenter nær Københavns Lufthavn. Når flyet nærmer sig landing i for eksempel København, ender ”strippen” hos Copenhagen Approach – altså ”ankomst København”, der fysisk er placeret samme sted. | | Nyt tårnkontrolsystem vil blive taget i brug samtidig med nyt flyvekontrolsystem i år 2007 (DATMAS)
Udsnit af stripbord i det nuværende rampetårn |
.......med helt ny teknologi
Udsigten fra den nuværende rampetårn. Denne tjeneste flyttes til det ny tårn i 2007
| Copenhagen Approach afleverer – når flyet er cirka tre-fire kilometer fra banerne i Kastrup – flyet (og flyene, for ofte ligger de som perler på en snor, klar til landing) til selve kontroltårnet, der klarer den sidste del af indflyvningen og landingen. Men nu bliver det kompliceret. Da tårnet fysisk ikke er placeret sammen med kontrolcentret, filmes listen af strips hos flyvelederen i Approach og sendes videre som et tv-billede til tårnet. Når flyet først er landet – og ruller fra banerne til parkering – overdrages kontrollen med flyet til et nyt tårn, det såkaldte rampetårn, der også ligger ved Københavns Lufthavn. I rampetårnet ligger nu igen en række strips klar – billedet af de strips, der viste landingsrækkefølgen, er kopieret og skal nu bruges til at vise den rækkefølge, flyene skal rulle på plads i. Rampetårnet har ansvaret for at fordele flyene ved de rigtige gates og sørge for, at de bevæger sig sikkert rundt ved standpladser og andre områder udenfor selve banerne.
|
Gammeldags ”Det virker jo håbløst gammeldags, men det virker og har altid virket, og stort set ingen lufthavne i verden har andet end disse papirstrips,” fortæller programleder Mikael Ericsson fra Naviair. Hans opgave er at sammen med sin projektgruppe at gennemtænke et nyt system, hvor disse strips kan automatiseres – altså overflyttes til computere. Og det har både fordele og ulemper. Fordelen ved de gamle papirstykker er, at hvis al teknologi brækker ned, ja, så er strips’ene stadig tilbage. Og så er det simpelt og let. Omvendt kan sikkerheden forbedres ved at lade en computer hjælpe til med at støtte og sikre håndteringen og overleveringen af fly mellem mange mennesker. Ifølge projektleder Mikael Ericsson udgør det især et problem, at hver gang en strip – og dermed et fly – overlades fra den ene funktion og det ene menneske til det andet, sker det ved, at piloten på flyet kalder op på en ny (og forskellig) radiofrekvens, hvilket giver risiko for menneskelige vej. Det nye elektroniske system vil sikre at afleveringen af fly mellem flyvelederne sker på en sikrere måde. Systemet ”forlanger” nemlig, at enhver aflevering af ethvert fly bekræftes, så der altid er styr på, hvem der har ansvar for hvilket fly. Det er specielt vigtigt for i fremtiden at kunne få plads til flere fly i Københavns Lufthavn.
|