header-element.png
Stort tillykke til Københavns Lufthavn med de 100 år!
Dato
16.04.2025

I Naviair er vi glade for at have været en del af Københavns Lufthavns rejse gennem rigtig mange år – og vi ser frem til et godt samarbejde fremover - så stort tillykke til Københavns Lufthavn når de den 20. april fylder 100 år.

Flyvelederfaget kunne fejre 100 år i 2022, men der gik et par år, før kaptajnløjtnant Sven-Aage Dalbro blev ansvarlig for flyvesikkerheden i København Lufthavn (dengang Kastrup), og dermed fik titel af Danmarks første flyveleder, – så Naviairs (og Statens Luftfartsvæsens) samarbejde med Københavns Lufthavn går altså langt tilbage. Det samarbejde har været – og er fortsat – helt centralt for sikker og effektiv lufttrafik til og fra København.

Gennem årene har vi arbejdet tæt sammen om at få trafikken til at glide og få de mange passagerer sendt godt afsted – hvad enten det gælder ferie eller arbejde i Danmark eller ude i verden. Her spiller CPH en central og vital rolle, og det partnerskab, som Naviair og CPH har i Københavns Lufthavn, er vi både glade for og stolte af.

Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde – og sammen møde fremtidens udfordringer og muligheder i luftfarten.

Naviairs CEO Anders Rex ønsker Københavns Lufthavn tillykke med disse ord:
– Københavns Lufthavn har i 100 år været en motor for dansk luftfart og et vindue ud mod verden. På vegne af alle i Naviair ønsker jeg hjerteligt tillykke med jubilæet – og ser frem til mange flere år med tæt og tillidsfuldt samarbejde
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk