Vi har hen over sommeren lancereret den hidtil største opdatering af Naviair UTM-platformen (UTM = Unmanned aircraft system Traffic Management).
Opdateringen indeholder bl.a. følgende funktionaliteter: - Mulighed for at oprette en bruger på UTM-platformen og planlægge dit droneudstyr til hver operation - Planlægge din flyvning og sende et mission-brief i .pdf til dine kunder og myndigheder - Regelvalidering med forbehold og advarsler ifm. din operation (fx restriktionszoner) - Udvidet vejrinformation - Visning af operatørens nuværende GPS lokation på kortet - Mulighed for valg af visning af kort med 3D terræn - Adgang til en optimeret version af logbogen - UTM platformen kan nu også tilgås på engelsk sprog
Opdateringen er endnu et stort skridt på rejsen mod at opbygge en infrastruktur for droner i Danmark. Det er nu muligt som droneoperatør at informere platformen omkring, hvor man ønsker at flyve med sin drone. De næste større skridt vil bl.a. være, at give luftrumsansvarlige/myndigheder mulighed for at godkende droneflyvninger i ellers restrikterede områder, samt vise position af droner der udsender denne information, sammen med øvrig lufttrafik i det lave luftrum. Det overordnede mål er at kunne få dronetrafik til at sameksistere med den øvrige lufttrafik, og muliggøre BLVOS (Beyond Visual Line Of Sight) flyvninger med droner i større skala.
Man kan nu tilgå de nye funktionaliteter på droneluftrum.dk, oprette sin brugerprofil, og således begynde at planlægge og administrere sine droneflyvninger direkte i UTM platformen (husk at opdatere din app i enten Google Play eller Apple Store).
Den 10. august kl. 14 afholder vi en live Q&A session på Naviair UTM Facebook side, hvor vi fortæller om de enkelte funktionaliteter samt indgår i dialog med interesserede brugere. Tilmeld dig via nedenstående link, hvis det har interesse: • Q&A session på Facebook den 10. august