header-element.png
Sommerens trafikafvikling
Dato
02.05.2023

Maj ser markant bedre ud end april i forhold til forsinkelser. For hvad angår sommermånederne har vi ca. 90 procent af de flyveledere, der er behov for at håndtere trafikniveauet. For at komme i balance med de sidste 10 procent, prioriterer vi ressourcer til CPH samt brug af ekstravagter, som skal medvirke til at sikre en ordentlig trafikafvikling i Københavns Lufthavn. 

Trafikken ind og ud af Københavns Lufthavn kan igen blive rettidig ved, at flyvelederne påtager sig meget få ekstravagter pr. flyveleder om måneden, hvilket vil svare til en arbejdsuge på under 40 timer.  

”Vi tager situationen meget alvorligt og skal beklage de aktuelle forsinkelser i Københavns Lufthavn. Som ledelse i Naviair, gør vi alt, hvad vi kan for at afhjælpe forsinkelserne og finde løsninger. Vi har nu lagt en vagtplan for sommeren og kan konkludere, at behovet for ekstravagter i de kommende måneder er begrænset. Med vores justeringer kommer vi i mål, hvis hver flyveleder tager få ekstravagter pr. måned. Vi synes, at denne plan finder en rimelig og fornuftig balance mellem de aktuelle udfordringer og flyveledernes gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, siger Thorsten Elkjær, trafikdirektør i Naviair. 

Ingen flugt til udlandet

Der har været forlydender om, at flyveledere forlader Danmark til fordel for at arbejde i udlandet. Det er ikke et billede, vi som ledelse kan genkende. Nedenfor findes en opgørelse over til- og afgang af flyveledere til/fra andre flyvesikringstjenester og Forsvaret i 2022 og 2023 opgjort pr. den 30.april 2023. 


til og afgang


Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk