I 2003 vil raten for flyvning i dansk luftrum være 63,48 € pr. serviceenhed, mod 53,93 € i 2002.
I 2001 fik Flyvesikringstjenesten et betydeligt underskud som følge af faldet i flyvningen efter den 11. september. Et underskud der ifølge internationale konventioner skulle have været opkrævet ved en ratestigning i 2003.
Der er internationalt dispenseret for dette krav i 2003, og med Finansudvalgets godkendelse den 27. november, har Danmark valgt at udnytte denne mulighed. Flyvesikringstjenesten kan derfor udskyde opkrævningen af et underskud på 34 mio. kr. til år 2004.
På trods af stigningen vil det, blandt vore nabolande, kun være Sverige der har en lavere rate end Danmark:
- Sverige 59,11 € - Danmark 63,48 € - Holland 65,74 € - Norge 72,27 € - England 83,83 € - Tyskland 92,26 €
/ Corporate Development, 2.12.2002
Serviceenhedsrate: Den såkaldte serviceenhedsrate for en route afgiften beregnes på grundlag af en distance/vægt enhedsformel. Enheden svarer som eksempel til en fløjen distance på 100 km med et fly på 50 tons startvægt.