header-element.png
Reorganisering af droneområdet i Naviair
Dato
09.12.2022

Naviair reorganiserer virksomhedens arbejde med droner pr. 1. april 2023.

Naviair har i perioden 2019-22 gennemført en række udviklingsaktiviteter på droneområdet finansieret af en særbevilling på finansloven på i alt 25 mio. kr. Bevillingen er en del af luftfartspakken fra 2020 med det formål at styrke droneinfrastrukturen i Danmark og tilhørende grønne potentialer. For bevillingen har Naviair udviklet droneluftrum.dk og en række andre netværks- og infrastrukturaktiviteter på droneområdet. Opgaverne er løst i en særlig udviklingsenhed, UTM.

Særbevillingen udløber ved udgangen af 2022. På den baggrund vil Naviair omorganisere droneindsatsen i 2023. Fra 1. april 2023 samles varetagelsen af alle opgaver på droneområdet i den operative afdeling "Operations", som er Naviairs hovedafdeling for den generelle lufttrafiktjeneste og flyveledelse. Den operative afdeling er ansvarlig for håndtering af lufttrafik i det samlede danske luftrum.

Droneluftrum.dk fortsætter uændret frem til 1. april 2023. Naviair vil frem mod 1. april sammen med Trafikstyrelsen afdække, hvordan data og funk-tioner fra droneluftrum.dk kan blive videreført.
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk