header-element.png
Om hændelsen
den 8. november 2006
Dato
14.12.2006

Naviair orienterer:

Den 14. december offentliggjorde Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane (HCLJ) på deres hjemmeside to foreløbige redegørelser om hændelser mellem luftfartøjer i Københavns Lufthavn den henholdsvis den 8. september 2003 og den 8. november 2006.

I de to forskellige hændelser er der et sammenfald af luftfartøjernes kørsel på rullevej V2 samtidig med at bane 04R/22L aktuelt er i brug for startende og landende luftfartøjer.

Naviair understreger, at vi betragter enhver hændelse med største alvor.

Umiddelbart efter en hændelse foretager Naviair en intern udredning – alene med det formål at undgå lignende hændelser i fremtiden og dermed øge flyvesikkerheden. Der kan være tale om iværksættelse af ændringer i procedurer eller andre tiltag. Disse ændringer sker i koordination med Statens Luftfartsvæsen og eventuelt andre relevante parter. 

I de omtalte hændelser viser Naviairs interne undersøgelser ingen sammenhænge i hændelsernes karakter. Vi har dog i samarbejde med Københavns Lufthavn besluttet, indtil videre, ikke at anvende startpositionen på rullevej V2 til bane 22L.

Naviair afventer den endelige rapport og de eventuelle anbefalinger, som HCLJ måtte fremsætte heri.

Yderligere information kan fås hos:

Manager PR & Communications
Mr. Kurt Andreasen
T +45 3247 7901
M +45 4030 5860
kua@naviair.dk

 hclj-dec06.jpg

  


PR & Communications

info@naviair.dk

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk