header-element.png
Nyt selskab styrer nu lufttrafikken gennem Danmark og Sverige
Dato
02.07.2012

nuac_490x150.jpg

Som det første – og hidtil eneste – integrerede lufttrafikstyringsselskab i Europa har NUAC (Nordic Unified Air Traffic Control) nu overtaget styringen af lufttrafikken en-route på tværs af landegrænserne gennem Danmark og Sverige.

NUAC HB, som ejes i fælleskab af danske Naviair og svenske LFV, blev fuldt operativt den 1. juli og selskabet har nu ansvaret for at styre ejernes kontrolcentraler i København, Malmø og Stockholm.

NUAC blev etableret i 2009 for at varetage den fælles drift af lufttrafikken i det nye fælles dansk-svenske luftrum, som blev deklareret samme år. Siden etableringen har NUAC frem til i dag opbygget en effektiv organisation og arbejdet på at få alle myndighedsgodkendelser på plads i Danmark og Sverige.

Selskabet er nu fuldt certificeret til at drive lufttrafikstyring i området.

- Formålet med NUAC er først og fremmest at skabe den mest sikre, effektive og prisbillige afvikling af lufttrafikken i det dansk-svenske område. Med sammenlægningen af luftrummene i en såkaldt funktionel luftrumsblok og etableringen af NUAC har LFV og Naviair indfriet intentionerne i EU's Single European Sky program. Samtidig vil vi gennem de kommende år arbejde på at gennemføre effektiviseringer som samlet vil reducere omkostninger til lufttrafikstyring i Danmark og Sverige med mindst 13 millioner Euro. Hertil kommer en betydelig miljøgevinst som vi skaber gennem mere effektiv trafikstyring og andre fordele ved den fælles drift, så flyveruterne bliver kortere og flyene sparer brændstof og udleder mindre CO2, siger bestyrelsesformanden for NUAC, Morten Dambæk, administrerende direktør i Naviair.

De to designerede selskaber bag NUAC har formet det nye selskab, så det fremstår så strømlinet som muligt. Derfor er der kun ansat omkring 10 medarbejdere direkte i NUAC. De øvrige knap 750 medarbejdere - som arbejder i de tre kontrolcentraler eller med operative støtteopgaver - er formelt fortsat ansat i ejerselskaberne og er udlånt til NUAC. Det er også LFV og Naviair som ejer både kontrolcentralerne og det tekniske udstyr som NUAC betjener. På det forretningsmæssige plan vil det ligeledes fortsat være LFV og Naviair som varetager kontakten til flyselskaberne og håndterer de økonomiske mellemværender med kunderne.

- Ved at samle driftsaktiviteterne i et selskab kan vi imidlertid opnå besparelser og effektiviseringer, som vi ikke kan hver for sig på egen hånd i Naviair og LFV. Vi startede på det her initiativ for snart ti år siden og ligger dermed i førerfeltet indenfor udviklingen af lufttrafikstyringen i Europa. Nu glæder vi os til – til fordel for vores kunder – at kunne høste gevinsterne af samarbejdet. Vi har som mål at effektiviseringerne i det nye selskab skal være gennemført fuldt ud inden 2016, siger næstformand for NUACs bestyrelse, Thomas Allard, Generaldirektør for LFV.

For flypassagerene vil der ikke ske mærkbare forandringer som følge af at NUAC nu er fuldt operativ og effektiviseringsarbejdet er i fuld gang. Tidsbesparelsen bliver imidlertid betydelig, når den gøres op samlet for alle de omkring 950.000 flyvninger årligt i dansk-svensk luftrum. Allerede med indførelsen af Free Route Airspace i november 2011, hvor flyselskaberne har fået mulighed for frit at tilrettelægge deres ruter efter egne ønsker, er der lagt op til en samlet tidsbesparelse på 7500 flyvetimer årligt.

NUAC ledes af Peter Fältsjö, CEO og Jesper Skou, COO.

Ønsker du yderligere oplysninger om NUAC, så kontakt

I Danmark:
Bo Pedersen, kommunikationsdirektør, Naviair (via Naviairs pressevagt 3247 7907 eller presse@naviair.dk)

I Sverige:
Carl Selling, kommunikationsdirektør, LFV


 

PR & Communications
+45 3247 7907

presse@naviair.dk

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk