header-element.png
Ny teknisk direktør
Mikael Ericsson
Dato
26.11.2008


27. november 2008

Naviair har udnævnt Mikael Ericsson som ny teknisk direktør og chef for ATM Projects & Enginering.

Mikael Ericsson har siden 1. maj 2008 fungeret i stillingen, efter at Naviairs tidligere tekniske direktør Brian S. Dahl valgte at søge udfordringer efter idriftsættelsen af Naviairs nye flyvekontrolsystem.

Siden 1997 har Mikael Ericsson været ansat i Naviair, først som projektleder og senere som programmanager hvor han blandt andet har stået i spidsen for byggeprojekterne med den nye kontrolcentral og Naviairs nye kontroltårn i Københavns Lufthavn.



mer.gif

Senest har Mikael Ericsson haft en betydende rolle i programledelsen for ibrugtagning af flyvekontrolsystemet i december 2007.

Før hans ansættelse i Naviair bestred han forskellige projektleder- og chefstillinger bl.a. i Alfa Laval Automation.

Mikael Ericsson, der er svensk, er 45 år og er bosiddende i Malmø med sin hustru og fire døtre.

Direktør Morten Dambæk siger:
”Jeg er oprigtig glad for at byde Mikael velkommen ombord i direktionen som teknisk direktør. Han har i mange år bevist, at han er en dygtig projektleder men også en dygtig leder. Med hans store indsigt i vores tekniske systemer, så står vi stærkt rustet til den fremtidige udvikling af Naviairs ATM-systemer dels i samarbejde med Naviairs alliancepartnere og dels i forhold til den fælleseuropæiske harmoniseringsstrategi.”

Naviairs opgave er at levere trafikstyring i luften, dvs. at lede fly sikkert og med mindst mulig forsinkelse gennem dansk luftrum. Vi er ca. 660 medarbejdere og vi har en årlig omsætning på ca. 900 mio. kr.

Naviair er en statsvirksomhed under Transportministeriet.


PR & Communications
+45 3247 7905

info@naviair.dk

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk