I næste uge samles knap 300 globale topledere inden for lufttrafikstyring til generalforsamling og årskonference i CANSO.
I år afholdes konferencen i København og Naviair er vært. CANSO er den globale organisation for lufttrafikstyrings virksomheder.Stort set alt hvad der kan krybe og gå af topledere inden for global lufttrafikstyring vil være i København i næste uge. Fra mandag til torsdag er Hotel Scandic ved søerne rammen om den årlige konference og generalforsamling i CANSO (Civil Air Navigation Services Organisation), den globale organisation for lufttrafikstyringstjenester.
Naviair er vært for årets konference, hvor hovedtemaet er kommerciel udnyttelse af det øvre luftrum. Debatten indledes med talere af repræsentanter fra blandt andet SpaceX og Blue Origin.Naviairs bestyrelsesformand, Anne Birgitte Lundholdt holder åbningstalen og blandt key note speakers er SAS President og CEO, Rickard Gustavsson og Alexandre de Juniac, Director General & CEO, International Air Transport.
Det er CANSOs mission at være lufttrafikstyrings virksomhedernes globale talerør i processen med at transformere og modernisere lufttrafikstyringen og vores systemer.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst
Bo Pedersen Kommunikationsdirektør D +45 3247 7907