Certifikatets gyldighedsområde omfatter: Levering af lufttrafiktjeneste i Danmark, Grønland og Færøerne. Flyveredningstjeneste (RCC) i Grønland. Projektledelse af anskaffelser, integration og implementering af Air Traffic Management / Communication, Navigation og Surveillance udstyr (ATM/CNS). Installering, teknisk drift og vedligeholdelse af ATM/CNS udstyr. Operativ flyveleder-uddannelse. Teknisk uddannelse på ATM/CNS udstyr.
Lead Auditor Stig Larsson, Bureau Veritas overrækker ISO-certifikatet til direktør Morten Dambæk, Naviair.
Naviair har fået ISO-certifikat på ledelse og kvalitet
Ved en officiel overrækkelse den 17. august modtog direktør Morten Dambæk Naviairs ISO 9001:2000 certifikat som bevis på, at Naviair har et kvalitetsstyringssystem, der lever op til de fælles europæiske krav.
Auditeringen af Naviairs ledelses- og kvalitetsstyringssystem blev gennemført af Bureau Veritas i juni måned. Herefter blev Naviair indstillet til en ISO-certificering uden væsentlige anmærkninger.
Morten Dambæk sagde ved overrækkelsen: - Naviair har lagt et stort arbejde i at få procesbeskrevet virksomheden. En proces der har løbet over en årrække. Fra mange medarbejdere i Naviair har der været ydet en ekstraordinær indsats med at blive færdig samtidig med de andre store projekter som Naviair er i fuld gang med at gennemføre. I dag kan vi fejre, at vi kom i mål og har opnået en anerkendt certificering af vores kvalitetsstyringssystem, som omfatter hele virksomheden. Det forløb vi har været igennem betyder, at vi højere grad kan fokusere på forbedringer af vores leveringsprocesser – til glæde for vores kunder og brugere.
Yderligere information kan fås hos: Director Safety & Quality Steen Halvorsen T +45 3247 8920 sth@naviair.dk