header-element.png
Naviair deltager på årets Folkemøde
Dato
11.06.2019


boarding_pass_folkemoedet_800px

Igen i år deltager Naviair på Folkemødet i Allinge på Bormholm, og igen vil vi på INFRASTRUKTURENS DAG være at finde sammen med en række andre aktører indenfor den danske transport-infratruktur.


Fredag den 14. juni er vi sammen med SAS og Brancheforeningen Dansk Luftfart vært for en debat med overskriften "En bæredygtig flyvetur". Her er der fokus på klimaudfordringerne, herunder luftfartens bidrag, og hvor finder vi løsningerne?

Eventbeskrivelse Der er fokus på luftfartens andel i klimaudfordringerne. Det er berettiget, for selv om luftfarten udgør 2-3 % af den globale fossile CO2-emission, er det også en branche i stor global vækst. Der er behov for intelligente, bæredygtige løsninger. Men hvor og hvordan udvikler vi dem? Og kan vi gøre det uden at sætte den internationale tilgængelighed overstyr, der er så vigtig for Danmarks økonomi? Skal vi bare finde en helt anden måde at leve på, eller kan vi finde bæredygtige løsninger, der skaber nye danske industri-eventyr? Der er mange komplicerede spørgsmål og svarene er ikke simple. Med studievært og journalist Martin Breum som kaptajn debatterer et bredt sammensat panel luftfartens klimaudfordringer, nuancerne og de forskellige positioner. Kom og deltag i debatten - og til en forfrisning og mingle samme sted kl. 18. Kabinepersonale fra SAS serverer forfriskninger for rejsen. Velkommen ombord.

Deltagere
> Martin Breum, Moderator, DR
> Carsten Fich, Adm. direktør, Naviair
> Jarl Krausing, International chef, Concito
> Jesper Theilgaard, Meteorolog og klimaekspert, Selvstændig
> Thilde Waast, Formand, Flyvebranchens Personale Union
> Peter Møllgaard, Formand, Klimarådet
> Lone Norup, Markedschef, Danmarks Naturfredningsforening
> Eva Rytter Sunesen, Økonom, Copenhagen Economics
> Lars Sandahl Sørensen, COO, SAS
> Jeppe Høstgaard Poulsen, -, Den Grønne Studenterbevægelse
> Vagn Jelsøe, Vicedirektør, Forbrugerrådet
> Henrik Wenzel, Professor, SDU - Syddansk Universitet 

Fredag afholdes desuden et netværksarrangement ifm INFRASTRUKTURENS DAG, det er fredag aften kl. 18 til 19, hvor parterne bag INFRASTRUKTURENS DAG og Operate inviterer alle infra- og transportnørder til at kigge forbi Brogade 1.

På Folkemødet deltager udover Carsten Fich også Bo Pedersen, Mette Just og Jan Eliassen.

Er du i Allinge under Folkemødet, kig forbi Brogade 1 (F33).

Communications & Public Affairs
presse@naviair.dk
+45 3247 7907
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk