header-element.png
Naviair ansætter ny HR-direktør
Dato
23.03.2026

Naviair har ansat Lotte Spanggaard som ny HR-direktør. Hun tiltræder stillingen den 1. maj 2026 med mere end 20 års erfaring inden for HR, ledelse og organisationsudvikling fra både offentlige og private organisationer.

Lotte Spanggaard kommer fra en stilling som HR-chef i Folketingets Administration, hvor hun har haft det overordnede ansvar for HR-området, herunder personaleadministration, organisationsudvikling og ledelsesudvikling.

CEO Anders Rex udtaler:
- Med Lotte får vi en meget erfaren HR-direktør med stærke kompetencer inden for både strategi, organisation og ledelsesudvikling. Hun har arbejdet i komplekse organisationer og er vant til at navigere i krydsfeltet mellem faglighed, drift og udvikling. Hun bliver en vigtig profil for Naviair i de kommende år.

Lotte har tidligere haft en række ledende HR- og forhandlingsroller, blandt andet som teamchef i Ledernes Hovedorganisation og forhandlingsdirektør i Dansk Magisterforening. Derudover har hun erfaring fra centraladministrationen, herunder Forsvarsministeriet.

Lotte Spanggaard om sit skifte:
- Naviair har en central rolle i den kritiske infrastruktur og står samtidig over for en spændende udvikling. Jeg ser frem til at bidrage til at styrke organisationen, udvikle ledelse og sikre gode rammer for medarbejderne i en tid med høje krav og forandringer.
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk