Det nye flyvekontrolsystem og kontroltårn blev sat i
drift den 29. december 2007 kl. 01.00
Naviairs regulering af flytrafikken i forbindelse med ibrugtagningen af det nye flyvekontrolsystem forløber stort set som forventet. Det har dog vist sig, at reguleringerne påfører indenrigsruterne mere forsinkelse end forudset. Naviair vil derfor fra i morgen iværksætte tiltag, der tager højde for det konstaterede problem.
Naviair er i daglig kontakt med de danske luftfartsselskaber for gensidig information om dagens trafikprogram samt effekten af de forventede reguleringer af flytrafikken.
Naviair kan ikke forudsige hvilke flyvninger der vil kunne blive forsinket ved ankomster til og afgange fra danske lufthavne. Læs mere her hvorfor:
> Kapacitet og trafik
Gårsdagens forsinkelser som skyldes reguleringer fra flyvekontrollerne i Europa – målt på afgange fra Københavns Lufthavn publiceres dagligt på alle hverdage.
> Kapacitet og trafik > Forsinkelser
Der sker løbende forbedringer
Det nye flyvekontrolsystem er teknisk meget stabilt, men de to første uger har afsløret nogle funktionelle uhensigtsmæssigheder, der påvirker trafikafviklingen. Disse analyseres i samarbejde med leverandørerne, og den første ændring vil formentlig kunne ske i næste uge.
Medarbejderne og indkøringsperioden
I den første periode efter ibrugtagningen skal både flyveledere og teknikere vænne sig til systemet og til nye arbejdsmetoder. Der er maksimal bemanding, og ferie og anden optjent frihed er blevet udskudt. På nuværende tidspunkt har alle flyveledere i København haft mellem 6-11 vagter på det nye system, godt bistået af de kolleger som har været uddannelsesansvarlige forud for ibrugtagningen.
Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk