Den tekniske fejlretning og optimering af det nye flyvekontrolsystem forløber som forventet. Optimeringen fortsætter gennem marts måned og betyder, at en række af de funktionsmæssige problemer løbende bliver løst. Naviair vil gradvist sætte kapaciteten op på de enkelte luftrumssektorer. Den moderate stigning af kapaciteten betyder, at der kan afvikles flere fly pr. time, hvilket vi forventer vil lette på forsinkelsessituationen. Det er vagtledelsen og de vagthavende flyveledere, der vurderer, hvor meget kapaciteten på de enkelte sektorer kan forøges. Det sker på baggrund af den aktuelle trafiksituation. |
|
Konsulationer med kunderne
Artikler i dagspressen og det faktum, at kapaciteten i de seneste to uger har ligget i den nedre ende i forhold til lovet, har medført usikkerhed hos flere af vores kunder om, hvad de kan forvente sig de kommende måneder.
I denne uge tager Naviair kontakt med største selskaber og lufthavne og gennemfører en række konsultationer, i lighed med de møder vi gennemførte forud for ibrugtagningen. Her vil vi mere detaljeret orientere om kapacitet og trafikafvikling i dansk luftrum.
PR & Communications |
Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk