Fra den 5. marts 2008 er kapaciteten gradvist blevet hævet. Naviair har fået tilbagemeldinger på, at der er mærkbart færre forsinkelser for luftfartsselskaberne. Det har været et vigtigt succeskriterium for Naviair at kunne levere den kapacitet, som har været planlagt og udmeldt forud for ibrugtagningen af det nye flyvekontrolsystem. Imidlertid har der været flere fejl og uhensigtsmæssigheder i systemet end forventet, hvilket betød, at vi af sikkerhedsmæssige årsager måtte udsætte det planlagte kapacitetsløft medio februar. |
|
Med den gradvise øgning fra 5. marts 2008, følger kapaciteten nu igen den nedre ende af den udmeldte kapacitetsplan.
Den 13. marts 2008 blev det nye system opgraderet med ny softwareversion og resultatet heraf virker lovende. Yderligere tekniske forbedringer og fejlretninger af systemet er aftalt med leverandøren og gennemføres og evalueres løbende frem til medio april. Den forventede effekt af de tekniske forbedringer er den flyvesikkerhedsmæssige forudsætning for, at Naviair gradvist kan øge kapaciteten.
Det betyder, at vi formentlig vil være på normal kapacitet medio april, 2-3 uger senere end oprindelig planlagt.
Læs mere om forsinkelser og se revideret plan for kapacitet i indkøringsperioden på
www.naviair.dk/atm > kapacitet & trafik
PR & Communications |
Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk