header-element.png
Flyveledere klar til at erstatte papirstrips med avanceret teknologi
Dato
21.11.2007
LINKS

> Uddannelse


Uddannelsen af det operative personale i det nye danske flyvekontrolsystem er i fuld gang. Træningen fortsætter i koncentreret form i de næste uger.

Når Danmark skifter til et nyt flyvekontrolsystem, er hele den operative medarbejderstab parat til at betjene det. Det gælder både i den nye kontrolcentral og det nye tårn i København, og i tårnene i Billund og Roskilde.


stripless.jpg


I de sidste to år har hele det samlede flyvelederkorps været gennem et omfattende uddannelsesprogram for at sikre, at de er helt fortrolige med alle funktionerne og finesserne i det nye kontrolsystem. I de næste seks uger intensiveres undervisningen og træningen, sådan at Naviairs operative personale i det nye år er klar til at styre flytrafikken med et af verdens mest avancerede flyvekontrolsystemer.

Flere end 350 medarbejdere har gennemgået et nøje planlagt uddannelsesprogram, der er skræddersyet til de forskellige faggrupper: teknikere, flyveledere og flyvelederassistenter. Fælles for dem alle er, at de fremover skal overvåge og styre flytrafikken med avanceret teknologi, hvor alle informationer leveres elektronisk, og ikke som nu baseret på et papirbaseret system, hvor informationer om højde og fart skrives på papirstrips.

Uddannelsesforløbet er snart færdigt. Når alle i det operative personale har været igennem det sidste træningspas - det sker fra den 17. december 2007 – er de klar til at håndtere trafikken sikkert og effektivt i det nye system.

 

PR & Communications, 21. november 2007


 

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk