Bestræbelserne på at harmonisere de tekniske flyvesikringssystemer i Europa passerede endnu en vigtig milepæl, da Austro Control i Østrig den 27. februar gik over til COOPANS systemet. Systemet er et resultat af COOPANS samarbejdet som blev startet i 2006 af Naviair, IAA, LFV og den franske systemudviklerThales. Siden er Austro Control og Croatia Control indtrådt i samarbejdet.
Formålet med COOPANS alliancen er at samarbejde om udvikling af tekniske flyveledelsessystemer og arbejde frem imod en harmonisering af systemerne, som hidtil har været forskelligt og individuelt opbygget fra land til land.
Gennem samarbejdet indfører partnerne ensartede systemer i samtlige kontrolcentraler og sikrer dermed at både bedre koordinering af flytrafikken og en mere effektiv og omkostningsreducerende systemudvikling. Samtidig opfylder samarbejdet intentionerne i EU's Single European Sky program, hvor et af målene er en total harmonisering af samtlige systemer i Europa.
COOPANS alliancen sørger også for, at systermerne fremover konstant opdateres, så de altid omfatter de mest moderne og fremtidssikrede løsninger.
Naviair, IAA og LFV har allerede i de forløbne år indført COOPANS systemerne i selskabernes kontrolcentraler i Dublin og Shannon i Irland, i København i Danmark og i Malmø og Stockholm i Sverige. Og den 27. februar fulgte så implementeringen af COOPANS i kontrolcentralen i Wien i Østrig. I 2014 følger Croatia Control med og implementerer COOPANS systemet i selskabets kontrolcentral i Kroatien.
COOPANS alliancen er fortsat åben for at optage nye partnere, både for at fremme harmoniseringsbestræbelserne og fordi en endnu bredere partnerkreds medvirker til endnu lavere udviklignsomkostninger.
Har du brug for yderligere information, så kontakt:
Bo Pedersen Kommunikationsdirektør D +45 3247 7907