Lørdag den 23. december 2017 – klokken 02:27 dansk tid – gennemførte SpaceX endnu en vellykket raketopsendelse og dermed er yderligere ti satellitter blev sendt i kredsløb i 700 kilometers højde omkring jorden.
Med nu 40 satellitter i rummet er Aireon – og Naviair – over halvvejs med etableringen af verdens første globalt dækkende overvågningssystem for fly.
I alt omfatter systemet 72 satellitter og de resterende forventes opsendt i løbet af det kommende halve år, så systemet kan være i drift om cirka et års tid.
For yderligere oplysninger om Aireon og Naviair, kontakt Kommunikationsdirektør Bo Pedersen, Naviair T +45 2026 5310 eller bop@naviair.dk