Med en ny ambitiøs plan lægger en række af de største europæiske flyselskaber, lufthavne og lufttrafikstyringsselskaber nu op til, at europæisk luftfart kan være CO2-neutral i 2050.
En række organisationer, der repræsenterer de største flyselskaber, lufthavne og lufttrafikstyringsselskaber i Europa, har fremlagt en ny ambitiøs plan, der kan gøre europæisk luftfart CO2-neutral i 2050.
Det skal ske gennem en række initiativer, som er beskrevet i planen ”Destination 2050”.
De fire mest markante indsatsområder er:
• Forbedringer i fly- og motor-teknologier som kan reducere CO2 udledningerne med 37 % • Brug af bæredygtige brændstoftyper (SAFs) som kan føre til reduktioner på 34 % • Indførelse af økonomiske tiltag som kan føre til reduktioner på 8% • Forbedringer i lufttrafikstyringen og flyoperationerne som kan føre til reduktioner på 6%
Planen er udarbejdet i fællesskab af de største europæiske luftfartsorganisationer, ACI Europe (sammenslutningen af de europæiske lufthavne), A4E (Europas største organisation for flyselskaber), ERA (Organisationen for regionale flyselskaber i Europa), CANSO (Organisationen for lufttrafikstyringsselskaber) og ASD (den europæiske brancheorganisation for luftfarts, rumfarts-, forsvars- og sikkerhedsindustrier). Naviair, som står for lufttrafikstyring i Danmark, har været en væsentlig bidragsyder til planen.
Organisationerne bag planen har forpligtet sig til med det samme – i fællesskab - at gå i gang med at arbejde for en udmøntning af initiativerne. De vil blandt andet kræve en række substantielle investeringer og hvis planen skal realiseres, fremhæver organisationerne bag planen, at det er det en forudsætning, at de europæiske regeringer vil samarbejde målrettet sammen med industrien. Blandt andet ønsker industrien, at regeringerne sikrer lige vilkår i luftfarten, så virksomheder, der yder en indsats for klimaet ikke bliver stillet dårligere i konkurrencen med luftfarten udenfor Europa.