header-element.png
Det vil Naviair!
Læs "Businessplan 2010-2014"
Dato
26.01.2010
LINKS:

> Skriv til os


Naviairs Businessplan henvender sig til både kunder, partnere og medarbejderne.

Businessplanen beskriver Naviairs strategier og virksomhedens forretningsmæssige fokus over de næste fem år.

Naviairs mission og vision er justeret en smule i forhold til tidligere. Det er blevet præciseret, at Naviair skaber værdi og velfærd for samfundet gennem levering af en sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten, og at vi udfører en vigtig rolle i luftfartens værdikæde.

 

bizzplan1014.gif

Naviairs direktør Morten Dambæk fremhæver i indledningen, at luftfarten for alvor mærkede konsekvenserne af den globale økonomiske krise i 2009. Dansk luftfart er hårdt ramt med en 10 % nedgang i flytrafikken med et betydeligt indtægtstab til følge.

Udover et markant spare- og effektiviseringsprogram i 2009 har Naviair fortsat fokus på at realisere enhver mulig effektivisering og omkostningsreduktion uden at gå på kompromis med vores høje krav til flysikkerheden og uden at sænke kvaliteten af vores service til kunderne.

I 2009 realiserede Naviair og svenske LFV/ANS planerne om fremtidig fælles levering af flyvekontroltjeneste i dansk/svensk luftrum. Planerne er dels realiseret ved oprettelsen af et fælles datterselskab NUAC HB og dels ved transportministrenes deklarering af et fælles luftrum (FAB). Dermed har lufttrafikstyringen i Danmark og Sverige lagt sig i førerfeltet om realiseringen af EU´s ambition om at harmonisere og effektivisere styringen af lufttrafikken i Europa - med målet om reelle fordele for både luftfartsselskaber, passagerer og miljøet.

Bag Naviairs gode resultater ligger en enestående indsats og stærkt engagement blandt Naviairs medarbejdere, og som vedholdende påtager sig de udfordringer, der ligger i Naviairs i ambition om, at være en af de mest effektive og attraktive virksomheder inden for vores felt.

> Hent Businessplanen som PDF

En trykt version af Businessplanen kan fås ved at sende en e-mail til info@naviair.dk eller ved at ringe til PR & Communications på +45 3247 7907.

Publikationen vil også blive udgivet i en engelsk version på Naviairs engelske del af websitet.

Yderligere information kan fås hos:

Kommunikationschef
Bo Pedersen
T +45 3247 7907


PR & Communications
+45 3247 7907

presse@naviair.dk  
 

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk