header-element.png
COOPANS alliancen udvides med nyt medlem
Dato
14.01.2010
Sharing the airspace is an art
Unified & efficient ATM Services
COOPANS:  A COOPeration between Air Navigation Service providers

LINKS:
> www.lfv.se
> www.iaa.ie
> www.austrocontrol.at

14 januar 2010


Den østrigske lufttrafikstyring (ANSP) Austro Control er blevet det femte medlem af COOPANS alliancen, der i forvejen består af det irske Aviation Authority, LFV Group (Sverige), Naviair (Danmark) og den franske leverandør af udstyr til lufttrafikstyring Thales ATM.

 

Austro Control Logo

COOPANS er et kontraktligt samarbejde mellem ANSPs og industri, hvis formål er at harmonisere de eksisterende flyvekontrolsystemer (ATM) og i fællesskab at dele omkostningerne til opgraderinger og den fremtidige udvikling.
Den første af disse opgraderinger vil ske i Irland og Sverige 2011. Herefter i Danmark i 2012 og Østrig i 2013.

De samlede omkostninger, der er delt mellem organisationerne, beløber sig til € 125 millioner til dato, hvilket har betydet besparelser på ca. 30 % til hver ANSP til forskel for, hvis organisationerne hver især skulle varetage den nødvendige udvikling af egne flyvekontrolsystemer. Dertil kommer, at væsentlige systemtekniske og driftsmæssige risici er reduceret ved den fælles udvikling og den trinvise indførelse.

COOPANS samarbejdet tager højde for alle de væsentlige krav, der følger af visionerne om det fælles europæiske luftrum (SES). COOPANS er et synligt bevis på, at IAA, Naviair, LFV Group og Austro Control har viljen og evnen til at samarbejde med hinanden og med fremstillingsindustrien i denne fremsynede alliance. Udover fordele for flyselskaberne indebærer samarbejdet et af de mest konkrete tiltag for en standardisering og harmonisering af ATM-systemerne i det europæiske luftrum. COOPANS samarbejdet understøtter hermed intentionerne i EU´s Single European Sky (SES) og SESAR programmet om udvikling af et fælles ATM system i Europa.

”Vi er meget glade og hilser Austro Control rigtig velkommen i COOPANS og ser frem til at kunne udbygge samarbejdet, hvorved Naviair og de øvrige ANSP’s kan trække på Austro Controls dygtige flyveleder- og ingeniørkompetencer. Dette vil tilføre samarbejdet stor faglig og ressourcemæssig værdi, samt tilsikre en endnu større besparelse for Naviair ved at være en del af COOPANS samarbejdet”, siger Mikael Ericsson, udviklingsdirektør i Naviair

Austro Control skal erlægge en engangsbetaling for at indtræde i samarbejdet og dermed få adgang til de kommende opgraderinger der er blevet udviklet af de eksisterende medlemmer. Denne betaling udgør i værdi de omkostninger Naviair, IAA og LFV vil have til de førstkommende COOPANS opgraderinger.

> Læs mere om EU´s SESAR program


Bo Pedersen
Director PR & Communications
+45 3247 7907

presse@naviair.dk  

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk