header-element.png
Carsten Fich tiltrådt som administrerende direktør i Naviair
Dato
01.05.2018

Carsten Fich, 58, er 1. maj tiltrådt som administrerende direktør i Naviair. Han afløser Morten Dambæk, der går på pension efter 17 år i spidsen for virksomheden.

"Blandt de mange opgaver, som Carsten nu overtager, er forvaltningen af Naviairs medejerskab af amerikanske Aireon, som i løbet af det kommende år færdigetablerer verdens første globale overvågningssystem for fly. Og så skal Carsten naturligvis sørge for, at Naviair udvikler sig og er rustet til fremtidige udfordringer, så virksomheden fastholder sin position i førerfeltet blandt de europæiske lufttrafikstyringsselskaber. Det er han den helt rigtige til. Jeg glæder mig til samarbejdet”, siger Anne Birgitte Lundholt, bestyrelsesformand, Naviair.

Carsten Fich er civilingeniør og PhD fra DTU. Han har været topleder i flere danske virksomheder. Blandt andet var han i perioden fra 2006 – 2015 CEO for Nordgroup a/s – det tidligere Kommunekemi a/s. Han har også været leder i Ørestadsselskabet i 10 år, hvor han som COO var med til at udvikle og idriftsætte Københavns Metro og etablere infrastrukturen i Ørestad.Samtidig med Carsten Fichs tiltrædelse er Naviairs direktør for økonomi og IT, Søren Stahlfest Møller, udnævnt til Viceadministrerende direktør.

Morten Dambæks fratrædelse markeres med en reception den 8. juni 2018.


> Download billede af Carsten Fich


For yderligere oplysninger
, kontakt:
Kommunikationsdirektør Bo Pedersen
D +45 3247 7900 • M +45 2026 5310 • bop@naviair.dk


Communications & Public Affairs
presse@naviair.dk 
+45 3247 7907
Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk