header-element.png
Briefing på Internettet
Dato
07.04.2003
 

Naviair har, som en service primært til privatflyvningen (General Aviation) i Danmark etableret en digital Briefing på Internettet hvor piloter fra den 17. april 2003 kan:

  • udfylde og indsende sin flyveplan elektronisk via Internettet til Naviairs AIS Briefing i Københavns Lufthavn, Kastrup
  • hente gældende NOTAM/SNOWTAM fra EKDK FIR og tilstødende lande

”Briefing på Internettet” er placeret på Internetadresserne:
briefing.naviair.dk eller via link fra forsiden af www.naviair.dk

OFFENTLIGGØRELSE
Fra den 17. april 2003 vil siderne være klar til offentlig brug og alle indsendte flyveplaner vil blive behandlet af Naviair AIS Briefing.
Samtidig udgiver Naviair en informationsfolder, der vil blive sendt til flyvepladser, flyveklubber og flyveskoler. Den trykte udgave kan også rekvireres ved anmodning på e-mail til naviair@naviair.dk eller downloades herfra hjemmesiden.

Download folder (pdf-format) ”Briefing på Internettet”

VIGTIGT
Den digitale briefing er ikke en del af det operationelle kommunikationssystem for luftfarten. Så derfor vær opmærksom på:
- at ved indsendelse af en flyveplan skal Naviair AIS Briefing efterfølgende bekræfte modtagelsen og indhold af flyveplanen ved et telefonopkald til afsender og
- at NOTAM/SNOWTAM til operationel brug altid skal indhentes hos eller bekræftes af nærmeste AIS Briefing kontor forud for en flyvning.


Vi håber ”Briefing på Internettet” vil være et godt bidrag til en moderne kommunikation mellem piloter og det operationelle luftfartssystem.
Hvis der er spørgsmål eller forslag, modtager Naviair gerne disse på e-mail: naviair@naviair.dk


/ Corporate Development 7. april 2003


 

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

briefingfolder.jpg
 
 
 

Har du behov for at komme i kontakt med Naviair så klik her
EAN 5798000893375 CVR 26059763
Naviair er ISO 9001:2015 certificeret

Naviair Allé 1 | DK 2770 Kastrup | Telefon: 3247 8000 | Fax: 3247 8800 | presse@naviair.dk